Faciliteter på Boutiquehotel Herman K

Vores hotel byder på lækre faciliteter og spændende samarbejder som vores gæster kan nyde godt af

Ud over at være en arkitektonisk perle med indbydende design og sjæl byder vores boutiquehotel også på faciliteter, der kan give dig de bedste forudsætninger for at få et værdifuldt ophold i København.

Trods vores beskedne størrelse har vores hotel en række gode faciliteter, som er skabt med øje for de gæster, der sætter pris på vores unikke måde at drive hotel på. Rejser I flere sammen eller har du en vigtig aftale, har vi blandt andet hyggelige loungeområder, hvor I både kan mødes formelt eller uformelt – og vi er også indstillet på at skabe de bedste rammer for dig med alle de midler, vi har til rådighed på hotellet.

Her kan du læse mere om de muligheder, du finder hos os, som du kan gøre brug af i det omfang, der passer dig og dit ærinde i byen.

Transport & Parkering

Limo Service

Privat transport til og fra Københavns Lufthavn. Kan bestilles ved reservation eller gennem receptionen.

Lufthavn → Herman K: DKK 1.875

Herman K → Lufthavn: DKK 1.500

–

Valet Parking – DKK 750 pr. døgn

Kør direkte til Herman K og afleverer bil og nøgle til vores team. Vi sørger for registrering, parkering i Adelgade og returnering af bilen til hotellet efter aftale.

Valet Parkering er tilgængeligt:

Mandag–fredag: 08.00–18.00

Lørdag: 09.00–18.00

Søndag: 10.00–15.00

–

Egen parkering – DKK 500 pr. døgn

I parkerer selv i Adelgade Parkeringshus, ca. 5 minutters gang fra hotellet. Bilen registreres via hotellet inden indkørsel.

Fitnesslokale

Træn og dyrk motion under dit ophold

På Herman K finder du i kælderen vores fitnesslokale. Her kan du træne kardio og styrke på vores professionelle maskiner.

Om du er til håndvægte, løbebånd med videoafspilning, cykelmaskine eller andet, så har vi de mest brugte maskiner klar til jer.

Udendørs terrasse

Smuk byterrasse

På vores udendørsterrasse mellem de Københavnske bygninger har vi et sand urban-stilet udeområde.

Her kan du finde roen og nyde et glas vin, en kop kaffe eller en cocktail, og få den friske luft, uden at blive forstyrret af byens travle trafik.

Parkering

For din bekvemmelighed tilbyder vi sikker indendørs parkering i Adelgade Parkeringshus, som ligger blot 5 minutters gang fra Hotel Herman K.

Pris: DKK 500 pr. døgn
Betaling: Opkræves direkte på din hotelregning
Registrering: Bilens nummerplade skal registreres af hotellet, inden du kører ind i parkeringshuset.
Tilgængelighed: Der er et begrænset antal parkeringspladser. Reservation er ikke påkrævet, men vi anbefaler kraftigt, at du booker din parkeringsplads på forhånd for at sikre tilgængelighed.

Hvis du ønsker at reservere en parkeringsplads, bedes du kontakte hotellet inden din ankomst. Vores receptionsteam hjælper gerne med at arrangere det hele, så du får en nem og smidig ankomst.

Bemærk venligst, at parkering sker på bilejerens eget ansvar. Hotel Herman K påtager sig intet ansvar for tyveri, skader, tab, brand, hærværk eller andre hændelser, der involverer køretøjer eller deres indhold under parkering. Gæster er selv ansvarlige for at sikre, at deres egen bilforsikring yder den nødvendige dækning.

Morgenmad

Allerede fra morgenstunden mærker du tydeligt boutiquehotellets sjæl og atmosfære, da morgenmaden serveres i de gamle transformatorhaller, hvor den rå beton er bevaret bag det naturlige grønne islæt, som vi selv har tilført. Kontrasten skaber en unik form for ophøjet ro, der passer perfekt til dagens tidlige timer, inden dagens opgaver og oplevelser i København for alvor begynder.   

Bar

Vores eksklusive cocktailbar er noget af det første, du møder, når du træder ind ad de høje døre til vores hotel. Placeret under vores store skulptur af den danske kunstner Pio Diaz, der hænger frit i den 12 meter høje lobby, er det det naturlige mødested, hvis du deler dit ophold med kolleger eller samarbejdspartnere. Et unikt rum, hvor de høje grønne porte og de bevarede svalegange i sprængsikker beton skaber en unik atmosfære og karakter.

Lounges

Rundt omkring på hotellet finder du gode steder, hvor du kan sidde og arbejde alene eller med andre. Her finder du både områder med stilfulde lædermøbler, som inviterer til gode samtaler, og arbejdsstationer, hvor det er mere oplagt at sidde med hver jeres laptop. Alle vores lounges finder du i umiddelbar forbindelse med baren, hvilket gør det let at få fat i lige det, du har lyst til, mens du befinder dig i vores store åbne rum.

Terrasse med muligheder

I de varme måneder kan du rigtig nyde vores store solbeskinnede terrasse, der giver dig mulighed for at sidde helt ugeneret med en forfriskning fra baren. Her er der potentielt plads til alle hotellets gæster – så der er også mulighed for at holde en lille begivenhed udendørs, når vejret tillader det. 

Muligheder for events

I kælderetagen, som også fungerer som husets vinkælder, kan det meste af etagen afsættes til erhvervsmæssige såvel som private arrangementer. Det kan både være et sted til et socialt eller et fagligt arrangement – og vi kan eventuelt også sørge for mad til jer, hvis du ønsker det.

Man kan ikke holde møder her.

Beliggenhed

Vi befinder os midt i hjertet af det pulserende København. Uanset om du søger shopping på Strøget, eventyrene i Tivoli eller  livlige oplevelser på Vesterbro er byens bedste seværdigheder inden for bekvem gåafstand.

Nyhed: Restaurant Momenta

Ny restaurant har indtaget vores lokaler og sørger for lækker mad på hotellet

Momenta er et sted, hvor gode madoplevelser, nærvær og ro går hånd i hånd – midt i Københavns puls. Her er ambitionen altid at sætte gæsten i centrum og skabe oplevelser, der giver lyst til mere.

Restauranten har hjemme i en tidligere transformerstation – en arkitektonisk perle med karakter, varme og et indbydende udtryk.

Kernen i Momenta er holdet bag, hvor stærkt samarbejde og passion skinner igennem og kan smages i hver eneste servering.

Spørg vores erfarne personale

I de varme måneder kan du rigtig nyde vores store solbeskinnede terrasse, der giver dig mulighed for at sidde helt ugeneret med en forfriskning fra baren. Her er der potentielt plads til alle hotellets gæster – så der er også mulighed for at holde en lille begivenhed udendørs, når vejret tillader det.