Restaurant Momenta

Ny restaurant har indtaget vores lokaler og sørger for lækker mad på hotellet

Momenta er et sted, hvor gode madoplevelser, nærvær og ro går hånd i hånd – midt i Københavns puls. Her er ambitionen altid at sætte gæsten i centrum og skabe oplevelser, der giver lyst til mere.

Restauranten har hjemme i en tidligere transformerstation – en arkitektonisk perle med karakter, varme og et indbydende udtryk.

Kernen i Momenta er holdet bag, hvor stærkt samarbejde og passion skinner igennem og kan smages i hver eneste servering.

Terrassen – Baggården i Københavns hjerte

Restaurantens terrasse er en lille oase – det perfekte sted til en hyggelig pause fra byens puls.

Om sommeren kan I opleve de skønne morgener samt magien ved en aftenmiddag under åben himmel. Når solen går ned, tænder vi lys på terrassen og skaber en intim atmosfære, hvor du kan nyde vores gourmetretter og udsøgte vine i den hyggelig baggård i hjertet af København.

Vores terrasse er også det perfekte sted til at holde jeres næste sammenkomst, private dining m.v.

Kontakt hello@restaurant-momenta.dk og høre mere.

Få en eksklusiv smagsoplevelse på Momenta Cocktailbar

Er du i København og ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige, bør du besøge boutiquehotel Herman K og vores cocktailbar, Momenta Cocktailbar. Vi tilbyder både klassiske cocktails, men også i spændende nyfortolkninger, der både er en æstetisk og velsmagende oplevelse. Så begynd din aften i byen hos os og kom rigtig godt af sted med god stemning og lækre cocktails i de mest fascinerende rammer.

Her kan du læse mere om de muligheder, du finder hos os, som du kan gøre brug af i det omfang, der passer dig og dit ærinde i byen.

Vores nye cocktailbar, Momenta, er garant for en smagsoplevelse i særklasse. I stil med barerne på vores øvrige hoteller og vores generelle tilgang til fødevarer, er der tale om ingredienser af højeste kvalitet. Vores bartendere har virkelig lagt sig i selen for at skabe de bedste cocktails, der både er velsmagende og flotte i deres udtryk.

Vinkælderen

Skab rammerne for en uforglemmelig aften i vores private vinkælder. Med plads til ca. 25 personer kan I nyde en eksklusiv middag omgivet af vores nøje udvalgte flasker.

Ønsker I en hyggelig og intim oplevelse, står vores team af kokke og vineksperter klar til at sammensætte en aften efter jeres ønsker.

Kontakt hello@restaurant-momenta.dk og høre mere.